Ulvshale skanse ved indsejlingen til Stege.

Udsigten over Ulvshale Løb og Nyord nordvest for skansen. Under Englandskrigene kunne sejlløbet suverænt overskues fra skansen.

1: Panorama over Ulvshale Skanse samt sejlløbet gennem Ulvshale løb set fra øst.

2: Store frodig og meget fuglerige strandenge og rørskove omgiver Ulvshale. Her fra området øst for skansen.

3: Panorama over skansen set fra vest.

4: Panorama over skansen set fra øst.

5: Panorama over skansen set fra nord.

6: Selve skansen er frahegnet og adgang sker gennem en låge.

7: Fra start af stien ud til skansen ved parkeringspladsen ved broen over Ulvshale Løb.

8: Strandeng med græssende kreaturer.

9: Skansens sydvold med adgangs- åbningen.

 

Ulvshale skanse på nordvest-spidsen af Møn blev opført under Englandskrigene (1801-14). Skansen er ikke bare et efter typen flot fortidsminde; naturen omkring Ulvshale og Nyord er også ganske speciel, hvorfor et besøg absolut kan anbefales. Der er offentlig adgang til næsten hele området. som ejes af Naturstyrelsen.

Ulvshale er et ganske lavtliggende område - Et marint forland, som hovedsageligt består af gamle strandvolde med sand og kugleflint, hvorfor landbrug aldrig rigtigt har været muligt på området. Flinten blev tidligere udnyttet industrielt, men denne aktivitet er nu indstillet og det fredede område henligger nu som en spændende naturskov med store strandenge på begge sider mod nordøst og sydvest. Fund af smykker fra vikingetiden har vist at området i al fald har været beboet i de sidste ca. 1.000 år, men det må formodes at mennesker har opholdt sig i området allerede i stenalderen i forbindelse med jagt og fiskeri.
Skoven på Ulvshale var oprindelig en stor egeskov, men den blev nærmest nedhugget i 1700-tallet til brug som brænde og tømmer. Dengang, som nu, blev området væsentligst brugt til græsning for kreaturer.

Adgang til skansen sker lettest fra parkeringspladsen ved broen over den gamle sejlrute gennem Ulvshale Løb til Nyord, hvorfra en god sti langs kysten fører frem til skansen.
Skansen blev opført i 1808 som led i det danske kystforsvar under Englandskrigene (1801-14) og tabet af den danske flåde under Englændernes bombardement af København i 1807, hvorefter de danske kyster lå åbne for fremmed invasion. Ulvshale skanse var bemandet helt frem til 1814 og den ligger yderst strategisk idet indsejlingen til Stege by, Ulvsund og videre til Storstrømmen og Grønsund på den tid kun kunne ske ad den smalle strømrende gennem Ulvshale Løb mellem Nyord og Ulvshale. Skansen var bestykket med seks 16-punds kanoner og under passage gennem Ulvshale Løb kom skibene ganske tæt på land, hvorfor ingen kunne undgå at blive observeret fra skansen.

Selve skansen består af dobbelte, rektangulære jordvolde og grave som for en stor del stadig ses på stedet. Skansens palisader, adgangsbro over graven samt øvrige ydre forsvarsværker er dog forsvundne. Indgangen til skansen ses i den sydvendte åbning gennem voldene og en tværvold indenfor skabte dækning for eventuelt angreb fra denne side. Indenfor voldene mod nord ses en flad banke. Det var her skansens kanoner var opstillet
Skansen kom ikke på noget tidspunkt i direkte kamp med Englænderne, men det fortælles, at en lille kanonrobåd fra skansen i 1812 overmandede en tilsvarende engelsk båd.

I dag som tidligere er skansen et yndet udflugtsmål og slørende bevoksning holdes periodisk nede af fredeligt græssende Angus-kreaturer.
Som en lille anekdote fortæller Frede Bojsen i sin Møn Historie at skansen kun en gang har været udsat for bestormning, nemlig i  1860´erne hvor Bojsen var befalingsmand i Møns Skytteforening. Han arrangerede feltøvelser rundt omkring på Møn og under en af disse øvelser på Ulvshale var det tanken at afslutte øvelsen med en storm på batteriet. Imidlertid havde de mange jægere i Udby fået nys om planerne. Med løst krudt i bøsserne havde de listet sig ud og lagt sig på lur i batteriet. Da Frede Bojsen med sine små 200 mand formede stormkolonne og gik til angreb på skansen, viste jægerne sig pludselig over brystværnet og modtog skytteforeningen med en bragende salve af løst krudt. Efter det første chok fortog sig har Frede Bojsen og hans lille hær nok godt kunnet se det sjove i hændelsen. Bojsen skriver i alt fald i Mønshistorien; ”Ja dengang var der humeur i Folk!”

10-2011

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.