Den smukke Sømarke-dysse ligger hele 90 meter over havet lige øst for Sømarke by på det østlige Møn nær Møns Klint og dermed i det kuperede landskab kaldet "Høje Møn". Navnet giver sig selv efter dyssens nærhed til Sømarke by - som betyder "den yderste by ved søen".

Dyssen er en såkaldt polygonal (mangekantet) runddysse, hvoraf kun det afgravede gravkammer malerisk står tilbage i dag. Højen som i stenalderen omkring 3.400 f. Kr. omsluttede hele graven er for længst gravet bort og kun en forhøjning udenfor dyssens 7 store bæresten i gravkammeret og stenene fra den syd-syd-øst vendte gang er tilbage. Oprindelig har højen i al fald gået op til underkant af den enorme dæksten over gravkammeret og omkring midten af den tilbageværende dæksten over gangen.

Hvornår dyssen blev frilagt vides ikke. Da Nationalmuseet første gang beskriver dyssen i 1880, så den ud som nu og den fredes samme år gennem en frivillig overenskomst. Afgravningen er derfor af ældre dato og kæden af store randsten, som sikkert også oprindeligt omsluttede højen, forsvandt sikkert samtidig. Dyssens nære beliggenhed ud til vejen som gennem århundreder har passeret lige nord forbi dyssen har nok også gjort den til et let mål for både stenhugst og skattegravning. Vi kender derfor ej heller til eventuelle fund fra dyssen og den må formodes at være blevet plyndret for al indhold i gammel tid, hvorunder også de opstablede tørmure mellem kammerets og gangens bæresten sikkert også forsvandt.

Det fortælles, at den store dæksten som ligger over gravkammeret engang blev spaltet af et lyn. Faktum er dog, at selv om stenen er flækket mangler næsten 1/4-del af stenens nordøst-side og den er tydeligvis afsprængt. Historien om et lynnedslag er vist mest et dække over tidligere tiders stenhugst hvorunder også ovenfor omtalte randsten blev helt fjernet.

Det som gør Sømarkedyssen specielt - ud over dens maleriske udseende og smukke beliggenhed - er, at der på oversiden af den atypiske, store dæksten, som dækker begge sæt bæresten i kammergangen, i følge Nationalmuseets beskrivelse er indhugget mere end 180 cirkulære fordybninger - såkaldte "skålgruber", - hvor af de største er omkring 5 cm. i diameter. Skålgruberne tilknyttes bronzealderens kult (1.700 - 500 f.Kr.) og er altså således i al fald 1.700 år yngre end Sømarke-dyssens opførelse.
Oversiden af kammergangens dæksten må altså have været synlig og tilgængelig på dette tidspunkt. De kultiske handlinger, som ligger bag indhugningen af skålgruberne, lader sig sjældent forklare rationelt. Skåltegnene er, som mange af bronzealderens helleristningsbilleder, fortsat en gåde. Traditionelt menes de at indgå i tidens frugtbarhedskult - for eksempel i forbindelse med jordens dyrkning eller menneskets eller dyrs forplantning.

I forbindelse med et nyt registreringsprojekt af helleristninger på Møn er Sømarke-dyssen igen blevet undersøgt. Herunder blev dyssens utallige skålgruber optegnet og optalt og det viste sig at de tidligere registreringer langt fra omfattede alle skålgruber. I alt blev der således registreret 458 skålgruber på Sømarke-dyssen (se foto 15). 10 tidligere ikke registrerede findes nær toppen på en af bærestenene i gravkammeret og på dækstenen over gravlammeret blev der fundet 3. På en sten i stenrækken som ligger langs stien vest for højen - og som sikkert er sten der oprindeligt indgik i dyssen - findes yderligere en skålgrube.

Skåltegn optræder ved en lang række storstensgrave og sten ved gravhøje. I Vordingborg Kommune kan du for eksempel se dem ved bronzealderhøjen i Oreby Skov. Se også gravhøjen Mandbjerghøj vest for Randers.
Vi finder næppe nogensinde et endegyldigt svar på disse magiske symboler fra en fjern fortid, men kan blot fascineres over at de stadig, efter mere end 3.000 år, ses på toppen af en sten i nutidens menneskeprægede kultur- landskab.

^01-2011