Pedersborg voldsted og rundkirkeruin

1: Pedersborg kirke er anlagt utroligt smukt og atypisk på toppen af den gamle morænebakke med vid udsigt over Pedersborg Sø

2: Udsigt fra SV.-enden af halvkredsvolden over Præsteengen mod Pedersborg Kirke

3: Stien på toppen af den fredede halvkradsvold starter ved informationsskiltet ved præstegården nord for kirken

4: Fredningssten på top af volden

5: Udsigt over Pedersborg Sø

6: De restaurerede murværker efter den tidlige middelalder-rundkirke på kirkegården ved Pedersborg Kirke

7: De tilhuggede kvadresten danner en fin bue fra rundkirkens mure

8: Ved kirkens våbenhus står en stensøjle som stammer fra fund af kvadresten på kirkegården. Rundkirken havde fire store stensøjler

9: Nutidens kirke med stensøjlen fra rundkirken

10: Interiør fra nutidens kirke

11: Kirkens loft er smukt hvælvet

 

Pedersborg Kirke ved nordenden af Pedersborg Sø ved Sorø ligger atypisk men meget smukt på toppen af en ca. 15 meter høj, naturlig bakke. Stedet er fyldt med historie fra både middelalder og oldtid - og et besøg og en tur ad de veletablerede stier langs volden og Pedersborg Sø byder på en fin natur- og kulturoplevelse.

Peder Thorstensøns middelalderlige rundkirke.
På kirkegården nord for den nuværende romanske kirke fra  1300-tallet ses et halvbueformet murværk i kvadresten, som er resterne fra en tidligere rundkirke udgravet af Nationalmuseet i 1957.
Rundkirken var en del af en stor privatborg, som Peder Thorstensøn opførte på bakken i begyndelsen af 1100-tallet. Peder Thorstensøn var svigersøn til Skjalm Hvide (se Fjenneslev Kirke) og rundkirken indgik i et borgbyggeri som afgravede store dele af den naturlige bakke. Terasseformede afgravninger ses stadig tydeligt i bakkens kanter - særligt mod sydvest. Borgen var en typisk stormandgård anlagt på toppen af bakken og kirken lå en smule lavere mod nord. Kirken har sikkert været meget lig den nærliggende rundkirke i Bjernede kun 4,5 km længere mod øst, som er Sjællands eneste bevarede rundkirke - Absolut også er et besøg værd!

Ved tårnet af nutidens kirke står en granitsøjle som er sammensat af granitkvadre fundet på området. Rundkirken formodes at have haft fire store granitsøjler og opført i to etager samt stået i forbindelse med en hovedbygning og en ca. 25 meter lang kampestensmur på bakkens top. Herved kunne kirken også fungere som tilflugststed og fæstningstårn i ufredstider.

Arkæologiske undersøgelser har vist, at der sidst i 1100-tallet skete en modernisering af borganlægget. Da blev en ca. 40 x 10 meter stor bolig i teglsten opført på den flade "Præsteeng" vest for kirken og en række driftbygninger til den nye avlsgård blev opført på et afrettet areal sydøst for bakken.

Kirken og Peders Thorstensøn´s borg fungerede kun i kort. I 1205 overtog Sorø kloster stedet. Privatborgens forvarsværker blev da nedbrudt og bygningerne fik herefter rolle som ladegård for klostret. Nutidens kirke blev i 1300-tallet også for en stor del opført af genbrugte sten fra den gamle borg, men blandet med de store brændte teglsten "Munkesten", som Cisterciensermunkene" med teglbrændingskunsten introducerede i Danmark.

Middelalderens halvkredsvold ved Pedersborg.
Peders Thorstensøn´s privatborg på bakken ved Pedersborg Kirke er ikke det eneste spor i området fra den tidlige middelalders bebyggelse. Dengang var også det flade areal vest for kirken - den såkaldte "Præsteeng" - bebygget og et ca. 3,6 hektar stort område nord for Pedersborg Sø var omsluttet af en beskyttende 300 meter lang, 4 meter høj og indtil 20 meter bred halvkredsvold.
Detaljerne omkring voldens opførelse kendes endnu ikke, og flere har derfor ganske nærliggende anført ligheden med vikingetidens halvkredsvolde omkring de tidlige byer som for eksempel ved Hedeby, Ribe og Århus. Der er dog endnu ikke gjort fund fra denne periode ved Pedersborg. Yderligere antyder en C-14 prøve fra et snit gennem volden dateret til yngste bronzealder ca. 600 f. Kr., at voldens historie og stedets brug er langt mere kompleks end blot tilhørende Peder Thorstensøn´s privatborg fra den tidlige middelalder.

Privatborgen, volden og området ved Pedersborg kan derfor formodes at have et stort potentiale for fremtidige arkæologiske undersøgelser. Borgen er også en af de ganske få privatborge som kendes fra denne tid, og fremtidige undersøgelser kan med rette formodes at bibringe ny viden om borgens funktion og betydning i den urolige tid omkring de interne magtkampe i Danmark forud for at Valmemar den Store blev enekonge i 1157.

 

 

Til toppen

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.