Fortidsminder i Vordingborg Kommune

- Måneshøj-jættestuen ved Svinø er blot en af rigtig mange seværdige fortidsminder i Vordingborg Kommune som nu findes på fortidsmindeguiden.
8-1 - 2011
Oprettelsen af mere end 50 fredede fortidsminder i Vordingborg Kommune er nu i fuld gang og forventes afsluttet i løbet af feb. 2011. Fortidsmindeguiden vil herefter være kraftigt udbygget - og langt om længe kommet udenfor Jylland.
Opmærksomheden henledes på at de samlende PDF-beskrivelser af lokaliterne først oprettes når alle lokaliteter er aktive på guiden.
Følg selv med på lokalitetssiden. Når vinteren igen slipper sit greb i Danmark venter der mange nye udflugtsmål. Nogle af de fineste og største jættestuer i Danmark og bedst bevarede oldtidsveje venter sammen med mange andre spændende lokaliteter på dit besøg. Mere end 17.000 personer brugte i 2010 fortidsmindeguiden som kilde til viden og oplevelser om fortiden!
Gå til lokalitetssiden HER.
4 NYE FORTIDSMINDER I BILLUND KOMMUNE

- Den flotte højgruppe "Mangehøje" ved Grindsted er en af de fire nye lokaliteter i guiden som ligger i Billund Kommune.
Fire nye fortidsminder i Billund Kommune er nu optaget i guiden og giver et godt bud på kommende udflugtsmål til seværdige midtjyske fortidsminder.
Læs mere her:
Højgruppen Mangehøje
Vorbasse helligkilde
Stensbjerggård langdysse
Grene gamle kirke
NILS HALSES HØJ

- Langdyssen "Niels Halses Høj" på Samsø set fra vest.
Endnu en af Samsøs mange flotte stenaldergrave er nu optaget i fortidsmindeguiden.
Den omkring 5.500 år gamle langdysse "Nils Halses Høj" i Sælvig-bugten lige ud til vejen mellem Sælvig og Nordby er et besøg værd. Klik HER for se langdyssen i guiden.
UDBYHØJ SKANSE

- Plantegning fra 1801 af den store stjerneskanse på sydsiden af Randers Fjord.
Langs den østjyske kyst ligger adskillige skanser fra Englands-krigene 1801-14. Den store stjerneskanse ved Udbyhøj, hvor Kattegat og Randers Fjord mødes, beskyttede dengang den vigtige indsejling til Randers. Nu kan du besøge stedet - både i virkeligheden og på fortidsmindeguiden. Klik HER.
BJARUP ØDEKIRKE

- Ødekirketomten efter Bjarup Kirke med jernkorset som digteren Tor Lange rejste i 1915.
Endnu en af middelalderens mange nedlagte kirker er nu optaget på fortidsmindeguiden. Kun et fåtal at de omkring 400 såkaldte ødekirker er bevaret og beskyttet af fortidsmindefredning.
Bjarup ødekirke ved Mollerup øst for Silkeborg er en af dem.
Læs mere HER.
HAMLETS GRAV

- Hamlets Grav med tilhørende mindesten om Kong Amled fortæller en spændende lokalhistorie.

