Nørreris Voldsted.

1: Højdekoteopmåling af Nørreris Voldsted som oprindeligt havde voldgrav til alle sider.(Efter J. Koch 1999)

2: Nørreris Voldsted med den afgravede voldbanke set fra øst.

3: Nørreris Voldsted med Niels Ebbesens eg på et kobberstik fra 1811.

4: Fra parkeringspladsen leder viser afmærkningen langs skovvejene frem til voldstedet.

5: Gravhøje fra sten- eller bronzealderen passeres flere steder i skoven.

6: Den lille voldbanke har sikkert båret et muret tårn. Her set fra øst.

7: Fredningsstenen på sydøstsiden af voldbanken stammer fra fredningen i 1920.

8: Den vestlige voldgrav set fra nord.

9: Niels Ebbesens eg væltede i vinteren 1991.

10: Egetræet er flere hundrede år gammelt, og kan sikkert ses endnu mange år før det formulder.

 

Det middelalderlige voldsted (1) i nordsiden af Nørreris Skov ca. 4 km syd for Hinnerup er ret medtaget af tidligere afgravninger. Oprindeligt har voldstedet (2) været en klassisk firesidet voldbanke omgivet af voldgrave. I dag er østsiden af voldbanken afgravet og fyldt i den østlige voldgrav, hvorfor voldgraven nu kun ses på tre sider mod syd, vest og nord.

Fra parkeringspladsen ud til asfaltvejen gennem den østlige del af skoven, fører en afmærket sti (3) langs skovvejene frem til voldstedet. Ikke langt fra parkeringspladsen passeres flere gravhøje (4) som vidner om at området også var tæt beboet i oldtiden. Med 47 registrerede gravhøje er Foldby sogn faktisk det sogn i Århus amt, hvori der er registreret flest gravhøje.
På voldstedet har der formodentlig stået et muret tårn, og udenfor voldstedet har der sikkert ligget en tilhørende ladegård. I al fald påviste udgravninger foretaget af grevinde Thyra Frijs i 1870, en over 6 m lang og 1,5 m tyk kampestensmur og talrige rester af store, middelalderlige teglsten; de såkaldte munkesten.

Vi ved ikke hvornår voldstedet blev bygget, eller hvem der grundlagde det, men udfra voldstedets type stammer det sikkert fra den urolige tid omkring år 1300, hvor mange tilsvarende lokale og private småborge blev anlagt over det ganske land.

Den ca. 15 x 20 m store voldbanke (5) hæver sig omkring 4 m over den omgivende voldgrav, og langs kanten af voldbanken ses adskillige store kampesten. Voldbanken (6) er givetvis opbygget af den afgravede jord fra den ca. 4 m brede voldgrav (7), som er tydeligt mod vest og syd. Vi ved ikke om der oprindeligt stod vand i voldgraven.

Det er midlertidig ikke voldstedet som stedet er mest kendt for. Det er derimod den store ”Niels Ebbesens eg” (8) som nu henligger væltet ud for voldstedets østside.
Herremanden Niels Ebbesen levede i 1300-tallet, hvor størstedelen af Danmark efter kostbare krige var pantsat til især Holstenske adelsmænd. Niels Ebbesen blev en folkehelt, da han i 1340 dræbte den forhadte grev Gerhard fra Holsten i Randers. Den store eg ved voldstedet siges at være plantet af Niels Ebbesen, men så gammel er træet dog næppe. Ligeså tvivlsom er et anden sagn som siger, at træet blev plantet af hans far i glæde over at have fået en søn - og det samme gælder et tredje sagn, hvor det siges, at Niels Ebbesen har haft sin hest bundet til træet.
Uanset sagnenes rigtighed blev Niels Ebbesen et nationalsymbol, som siden hen er blevet taget frem under nationale kriser, og som også gav sig udtryk i bl.a. folkeviser, som hyldede hans bedrifter. Egen (9) væltede Skt. Hansdag 1992. Nu får træet lov til at ligge og formulde på stedet som et sidste minde om Niels Ebbesen, der selv døde i et stort slag i 1340 ved Nonnebjerg nord for Skanderborg Slot, da han sammen med sin bondehær forsøgte at befri kongens borg fra Holstenernes besættelse.
Lokalt var det gennem generationer en tradition at danse omkring egetræet om aftenen 1. pinsedag. På voldstedet står en mindesten med årstallet for de to danske befrielser 1340 og 1945, som siges at være opsat af elever fra Århus Katedralskole.

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.