Møgelhøj bronzealdergravhøje ved Sem.

1: Den store Møgelhøj set fra nordøst

2: Gravhøjen øst for Møgelhøj set fra nord

3: Møgelhøj set fra vejen øst for højen

4: Møgelhøj. Sydøstlige højside med adgangssti

5: Fredningsstenen på sydøstsiden af Møgelhøj

6: Geodæisk fixpunkt i højtoppen af Møgelhøj

7: Gammel afgravning af Møgelhøj set fra nordvest

8: Udsnit af målebordsblad 1:20.000 med tre gravhøje

 

De to smukke gravhøje på højdedraget nord for Sem ligger ca. 44 m. over havet. Herfra er en smuk udsigt over det omliggende, bølgede agerland. Vest for asfaltvejen ligger den store Møgelhøj som måler 57 m. i diameter og er mere end 10 m. høj.
På modsatte side af vejen ligger en unavngiven - og i forhold til Møgelhøj langt mindre men stadig anseelig - gravhøj (1), hvor højsiderne om sommeren dækkes af en tæt bevoksning af blåbær.

Når man fra lågen (2) ud til vejen følger stien frem til Møgelhøj fornemmes højenes størrelse tydeligt. Der er kun få af sådanne storhøje tilbage i det danske landskab. Udover en stor arbejdsindsats medgik der også enorme mængder græstørv til opbygningen af sådanne høje.
På vejen op ad højens østside (3) passeres fredningsstenen (4) i bornholmsk granit med dens indhuggede kongekrone og ”FM”-mærke for ”Fredet Mindesmærke”.
På højens top ses også et nedstøbt geodætisk målepunkt (5) - et såkaldt fikspunkt - hvortil opmålinger i landskabet og fra moderne luftfotografi kan relateres.

Ingen af de to gravhøje har været undersøgt, men ud fra højenes placering og størrelse må de henføres til enten ældre bronzealder eller vikingetiden.
Møgelhøj har i gammel tid været udsat for omfattende rovgravninger, som vi ingen oplysninger har om. Når man kommer op på toppen ses det tydeligt, at højens kerne er næsten helt udhulet (6) og gennembrudt mod nordvest. Store jordmængder fra højen ligger udkastet på og udenfor den oprindelige højfod mod nordvest og slører derved den oprindelige højkontour.

Oprindeligt lå der også en tredje høj omkring 75 m sydøst for de to bevarede høje. På generalstabskortet (7) fra forrige århundrede er den afsat med højsignatur. I 1892 var den stadig over 3 m. høj, men den blev siden hen - som de fleste andre fortidsminder - overpløjet i forbindelse med landbrugets udvidelse og mekanisering i løbet af 1900-tallet. I 1983 blev højtomten udgravet af Kulturhistorisk Museum i Randers. Den fremstod da stadig i marken som en ca. 18 m. stor forhøjning på op til 1 m højde, og til trods for det temmelig ”nedhøvlede” udseende gav udgravningen uventede gode resultater.
Det viste sig, at højen var opbygget af ikke mindre end 3 forskellige høje som gennem tiden var anlagt ovenpå hinanden. Nederst i undergrunden og tilhørende en høj på kun 7 m. i diameter lå en kistegrav i en udhulet træstamme med et skelet fra slutningen af bondestenalderen - den såkaldte dolktid (2.400 - 1.700 f. Kr.). Herover var i samme periode tilføjet en høj på 9 m med en såkaldt stendyngegrav, og endeligt blev der i slutningen af dolktiden eller i begyndelsen af den efterfølgende bronzealder bygget en høj på 18 m. i diameter som ligeledes rummede en stendyngegrav.

Andre udgravninger sydvest for Møgelhøj har afsløret en boplads med husrester fra ældre romersk jernalder, så tilsammen har områdets fortidsminder en meget stor tidsdybde.

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.