Krogsbæk ødekirke ved Skørring.

Krogsbæk Ødekirke i nordvest-hjørnet af Krogsbæk sogn som stedet ser ud i dag. Her set fra syd.

1: Krogsbæk Kirke før nedriv- ningen i 1901. Her fra sydøst med den tidligere lade i stendiget. Foto: Nationalmuseet.

2: Udsnit af 1791-kortet hvor Krogsbæk Kirke stadig fungerede.

3: Krogsbæk Kirke før nedrivningen i 1901. Her set fra sydøst. Gravene på kirkegården ligger der stadig, men alle gravsten er nu forsvundet.(Foto: Nat.museet)

4: Kirketomten i dag. Her set fra sydvest med fundamentsten fra kirkens våbenhus i forgrunden.

5: Fundamentsten fra kirken markerer stadig dens omrids. Her kirkeskibets nordmur set fra nordvest.

6: Stemningsfulde træer med slyngede vedbend præger nu kirkegården.

7: Kirken lå oprindeligt i et åbent landskab, og der fandtes også en vejforbindelse over Krogsbækken gennem nordvesthjørnet af kirkediget. (Foto: Nat.museet)

8: Klokkestablen på gravhøjen langs det sydlige kirkegårdsdige set fra sydøst.

9: Der findes gamle hedenske gravhøje ved omkring 100 danske kirker.

10: Bronzeklokken fra den gamle kirke benyttes stadig til den årlige friluftgudstjeneste ved Krogsbæk Kirke.

 

Der hviler en særegen stilhed og fin stemning over det gamle kirkested langs Krogsbækken. Krogsbæk sogn havde frem til 1901 sin sognekirke, hvor den blev nedrevet og i 1902 erstattet af den nuværende kirke i Karlby. Den hvidkalkede munkestensportal i sydøsthjørnet af det omsluttende, stenopbyggede kirkegårdsdige og klokkestablen på gravhøjen er nu alene om at markere stedet. Ved den ligeledes nedrevne Essenbæk Kirke ved Assentoft 12 km nordvest for Krogsbæk, findes en helt tilsvarende indgangsportal.
Krogsbæk Kirke er tydeligt markeret på Videnskabernes Selskabs (1) kort fra 1791, og helt frem til dette århundrede blev Krogsbækken, som sammen med Rosenholm å forsynede Skørring Mølle med vand, også kaldet for Kirkebækken.
På gamle billeder (2) ses hvordan kirken og området så ud før nedrivningen. Helt frem til 1968 stod kirkens våbenhus stadig ensom tilbage på området, og i stendiget vest for indgangsportalen fandtes kirkeladen frem til 1930. Krogsbæk Kirke (3) var en beskeden kvaderstensopbygget romansk sognekirke med tegltag, formodentlig grundlagt engang i 1100-tallet. Koret var opbygget i tilhuggede kvadersten og kirkens rundbuede apsis mod øst var bygget i utildannede, kalkede marksten. Kirkens våbenhus, som stod længe efter kirkens nedrivning, blev tilføjet senere, og nogle af fundamentstenene (4) herfra ses stadig på stedet. Spredt i græsset ses også adskillige tilhuggede granitsten fra kirkens sokkel, som markerer kirkens omrids.

I dag er der stille ved kirketomten ved Krogsbæk, og stemningsfulde træer (5) dækker nu den gamle kirkegård. Tidligere lå kirken let synligt i et åbent landskab (6) med vejforbindelse til alle områdets landsbyer.
Den træbyggede klokkestabel rejst på en gammel og ikke undersøgt gravhøj langs indersiden af det sydlige kirkegårdsdige markerede dengang - såvel som i dag (7) - stedet.
Sammenhængen mellem gamle kirkesteder og gravhøje kendes fra hen ved 100 danske kirker, og repræsenterer sikkert mange steder en ubrudt benyttelse af stedet som helligt sted i både hedensk og kristen tid. Vi ved ikke hvornår gravhøjen (8) blev opført, og hvad den rummer. Den kan udmærket være fra bronzealderen for mere end 3.000 år siden, men muligheden for at den stammer fra vikingetiden er absolut også til stede. I løbet af vikingetiden (750 - 1050 e.Kr.) introduceres den kristne tro i Danmark, og de første kirker opføres (se Rimsø runestenen). Den nære sammenhæng med den ”indlemmede” gravhøj på den indviede jord ved Krogsbæk Kirke gør det i al fald nærliggende at tolke højen eller stedets funktion, som værende kendt ved kirkens opførelse - at der var et bevidst ønske om at have højen indenfor kirkegårdens beskyttende mure.

Bronzeklokken (9) med inskriptionen ”Jørgen Stalknecht” som hænger i klokkestabelen af egetræ er ikke den oprindelige. Den dårligere klokke i Karlby kirke blev i 1923 ombyttet med klokken fra Krogsbæk, som var skænket af Holger Rosenkrantz af Rosenholm, hvorunder Krogsbæk kirke hørte indtil 1911. Klokken er altså også genbrugt i den nye kirke. Karlby kirkes oprindelige klokke, som overgik til Krogsbæk ødekirke, blev siden hen ombyttet med den revnede klokke fra Mygind kirke, og det er altså den som hænger i klokkestablen i dag.

En gang om året - den sidste torsdag i Juli - kalder klokken til friluftsgudstjeneste på stedet, og der opsættes da et simpelt kors (10) på tomten af den gamle kirke. Til dagligt samles menigheden i Karlby Kirke, som blev indviet d. 6/7 1902. Sokkelstenene, døbefonten, prædikestolen og alterskranken fra den nedbrudte kirke ved Krogsbæk blev genanvendt heri og lever således også videre.

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.