Den nu tørre Kanhavekanal set fra luften mod vest - og med ”tilføjet” vand.

1: Stavns Fjord set fra luften mod nordvest. I forgrunden Hjortholm hvorpå der har ligget en middelalderborg. Kanhavekanalen er i baggrunden.

2: Kanhavekanalen øst for lande- vejen som i dag krydser vikingertidskanalen.

3: Principtegning af Kanhave- kanalen. (farvelagt tegning fra SKALK nr. 4/1960)

4: Østenden af Kanhavekanalen er den bedst bevarede.

5: Udsigt mod Ægholm i den lavvandede Stavns Fjord ud for kanalens østende.

6: I vestenden slører sandklitter og stranden kanalens oprindelige profil.

7: Østenden af Kanhavekanalen set fra den offentlige sti langs Stavns Fjord.

8: Landevejsdæmningen over Kanhavekanalen set fra øst.

9: Godsforvalter Kruse som rejste mindestenen var liden- skabeligt interesseret i Samsøs fortidsminder og deres bevaring.

10: I dag går der en offentlig sti langs kanalens sider.

11: Et kig ud gennem kanalen mod øst til den ideelle naturhavn i Stavns Fjord, hvor vikingeflåden lå for 1.000 år siden.

Kanhave vikingetids kanal over Samsø.

 

Den ca. 500 m lange og 11 m brede Kanhave-kanal som i vikingetiden forbandt Stavns Fjord (1) med Kattegat ved Mårup Vig, er et af vikingetidens største ingeniørarbejder. De store byggerier af vikingeborgene ved Trelleborg, Fyrkat, Nonnebakken og Aggersborg, den 700 m lange træbro over Ravning Enge vest for Vejle samt den store Dannevirkevold ved sydgrænsen fra år 737, vidner sammen med Kanhavekanalen om den centraliserede magt og samfundsekspansion som skete i slutningen af jernalderen og vikingetiden (750 - 1050 e.Kr.).

Kanhavekanalen /2) har været undersøgt gentagne gange. Første gang i 1960 hvor en udgravningsgrøft viste, at kanalen var fra vikingetiden. Indtil da havde mange den opfattelse, at kanalen stammede fra 1600-tallet og i folkemunde blev den dengang kaldt ”Svenskekanalen”. Endnu et tværsnit i kanalen blev udgravet i 1977, og i 1979 opnåede man, på baggrund af det meget velbevarede træ fra bolværket (3) som flankerede kanalen, en entydig årringsdatering af kanalen til at være opført i år 726. Det løse sand som findes i området nødvendiggjorde at man forstærkede kanalens sider mod sammenskridning. Derfor byggede man et solidt bolværk med op til 4 svære planker på indtil 4 m længde, som var fastgjort med træpløkke til den bagvedliggende undergrund. Foran mod kanalen var bolværket afstivet med store skråt nedrammede træpæle for hver 3. meter.

På grund af tilsanding og landhævning er kanalen (4) ikke længere vandfyldt. Afhængig af den senere landhævning formodes det, at kanalens vanddybden for ca. 1.300 år siden var mellem 0,7 og lidt over 1 meter. Vandet stod op til omkring midten af bolværket langs kanalens sider. Vikingetidens havspejl var i al fald ½ m højere end nutidens, hvilket også forbedrede tilsejlingsforholdene fra den lavvandede Stavns Fjord (5) ved kanalens østende.
I stenalderen var hele det lavtliggende område omkring Stavns Fjord dækket af vand (se ”Stenstue-dyssen”), men i vikingetiden var landhævningen åbenbart så fremskredet, at man fandt det påkrævet at etablere kanalen. Hen ved 11.000 m3 sand blev opgravet, borttransporteret og udlagt på området langs kanalens sider, som derved nærmest har fået et klitlignede udseende. Endvidere blev der i ca. 1 m afstand fra kanalen opbygget lave tørvevolde som flankerede en formodentlig gang- eller træksti langs kanalens sider.

Profilet af kanalen ses stadig tydeligt. I vestenden (6) mod Mårup Vig er mundingen dog tilsandet og diffus, men særligt øst for landevejen som krydser kanalen, ses den næsten snorlige kanaludgravning (7) stadig fint. Landskabet omkring Kanhavekanalen (8) er dog meget forandret. Sommerhusbebyggelse og den nord for liggende plantage slører nu delvist udsynet.
Ved kanalen står en mindesten (9) med ordet ”Kultur” indhugget i runer og årstallet 1866. Den blev opsat af tidligere godsforvalter Kruse fra Brattingsborg, da man midt i forrige århundrede tilplantede Nordby Hede, som stadig tilhører godset.

Hvad der lå til grund for Kanhavekanalens opførelse, og hvor lang brugstid kanalen har haft vides endnu ikke med sikkerhed. Visse ting tyder på en relativ kort brugsperiode, men ét er sikkert: Et så stort projekt er næppe iværksat uden vægtige grunde, en god planlægning, samt rådighed over de nødvendige midler og arbejdskraft. For den almindelige civile sejlads omkring Samsø har kanalen næppe haft afgørende betydning, og det er derfor mest nærliggende at tolke kanalen (10) som et militært anlæg for en i Stavns Fjord hjemmehørende vikingeflåde. Stavns Fjord er en ypperlig naturhavn, og fra den højtliggende Hjortholm kan hele det omliggende hav- og landområde overskues. Via Kanhavekanalen (11) kunne flåden hurtigt angribe eller flygte til det vestlige Kattegat, og Samsø har som ”øen midt i riget” en meget strategisk placering, for at centralmagten kunne kontrollere søtransporten i de indre danske farvande, samt hindre handelsødelæggende sørøveri og pirateri.

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.