Kalø Slotsruin - Kongeborgen ved Rønde.

1: Luftfoto af Kalø-borgen set fra syd.

2: Plantegning af Kalø-borgen.

3: Kalø-ruinens tårn og ringmur set fra sydøst.

4: Den stenbrolagte og 500 m. lange vejdæmning til Kalø.borgen set fra nord.

5: Udsigt over vejdæmningen mod nordøst set fra borgen.

6: Grevens Skanse i strandengen ved Hestehaveskoven.

7: Rønstenen-stenrev udenfor Kalø Slotsruin.

8: Ruiner indenfor den nordøstlige ringmur og Kalø-borgens tårn set fra nordvest.

9: Ruiner langs den sydøstlige ringmur og portåbningen indtil tårnet set fra sydvest.

10: Sydvestsiden af Kalø-borgens store tårn.

11: Vindebro og voldgrav i borgbankens sydhjørne set fra sydøst.

12: Kalø-borgens voldgrav med stensat brønd og vindebro set fra nordøst.

 

Kongeborgen på Kalø (1) i bunden af Århus bugten og Kalø Vig er en af vore bedst bevarede middelalderborge. Den er et besøg værd både for borgen og naturen omkring den (2).
Borgen blev anlagt i 1313 af kong Erik Menved som en af i alt fire jyske ”tvangsborge”. Erik Menved havde i 1313 nedkæmpet det jyske bondeoprør rettet mod kongens mange krige og de deraf følgende store skatter. Fra borgene kunne kongemagten kontrollere og beskatte lokalområdet og forhindre nye oprør. De tre andre, samtidige borge er ”Borgvold” ved Viborg, ”Bygholm” ved Horsens og ”Ulstrup” ved Struer.

Borgen på Kalø er anlagt isoleret og strategisk på toppen af en naturlig ø, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Kalø Vig og Århus-bugten og det omliggende landskab.
Ad landjorden er den eneste adgangsvej (3) den næsten 500 m lange, kunstigt opbyggede vejdæmning fra fastlandet nord-øst for Kalø. Oprindeligt har vejen været adskilt fra borgen af en vindebro nær borgen. I dag er vejdæmningen (4) den bedst bevarede og længste middelaldervej, vi har i Danmark.
I strandengen vest for dæmningen på fastlandssiden ses den træbevoksede ””Grevens Skanse”” (5), hvis nærmere funktion, baggrund og historie vi desværre ikke kender noget til.

Havet beskytter borgen til alle andre sider. Egens Vig indenfor det store stenrev ””Rønsten”” (6) som strækker sig ud sydøst for borgen, danner en fantastisk velbeskyttet naturhavn, som også blev benyttet dengang. Sejlads omkring borgen har altid krævet et stort lokalkendskab, da der kun findes to smalle passager gennem stenrevet, hvoraf den nærmest Kalø er indtil 11 m dyb.

Den nuværende ruin (1) på Kalø er resultatet af flere århundredes byggeri. Af den første borg findes der kun rester tilbage under de nuværende ruiner (7). Der er blandt andet fundet spor efter et rundt hjørnetårn i den nuværende ringmurs nordre hjørne, og måske er en del af det store tårn (8), som stadig markerer ruinen, også fra denne tid.
De bygningsruiner, som ses i dag, stammer hovedsageligt fra borgens udbygning under kong Valdemar Atterdag. Han indløste borgen, som indtil 1343 havde været pantsat til holstenske grever. I slutningen af hans regeringstid blev den dog på ny pantsat – denne gang til bispen i Århus. Århus-bispen ejede borgen og de tilhørende skatter og afgifter indtil 1407, hvor pantet på ny blev indløst af Valdemar Atterdags datter Margrethe I.

I slutningen af middelalderen, i første halvdel af 1500-tallet, mistede Kalø (9) sin militære betydning. Herefter fungerede den mest som administrationscentrum og lensmandssæde for Djurslands fire herreder. Fra borgen blev kongens skatter og afgifter inddrevet, og den fungerede også som fængsel. Den mest kendte fange er Gustav Vasa, som senere - i 1521 - blev svensk konge. Han blev taget til fange af kong Christian II, indtil det i 1519 lykkedes ham at flygte forklædt som en studedriver. Præsten Søren Quist, kendt fra St. St. Blichers novelle ”Præsten i Vejlby”, er en anden kendt fange på Kalø, hvor han var fængslet frem til sin henrettelse i 1626. I 1600-tallet tog Kalø også aktiv del i hekseprocesserne.
Med enevældens indførelse i 1660 blev lensopdelingen afskaffet til fordel for amterne. I 1672 skænkede kong Christian V Kalø til sin søn Ulrik Frederik Gyldenløve, som efterfølgende lod bygningerne nedrive. Bygningsmaterialerne blev genanvendt i opførelsen af Charlottenborg ved Kongens Nytorv i København.

Der tilknytter sig flere sagn til Kalø. (10) Et vandresagn, som også kendes fra andre steder i Danmark fortæller, at der på Kalø ligger begravet en stor skat som svarer til 7 års skatteindtægter. Skatten vogtes af en stor drage ved slottet, som man sommetider kan se halen af. Sagnet skal naturligvis ses i lyset af de gentagne pantsætninger, og de turbulente ejerforhold som Kalø har haft gennem tiden.
En anden historie fortæller, at man engang under en langvarig belejring kun havde én ko og én gris tilbage på Kalø. Koen blev da trukket til vanding ved borgens brønd (11) utallige gange i løbet af dagen sløret med en af de mange huder fra de allerede slagtede køer, og grisen blev stukket så den hylede dagen lang. Herved troede fjenden, at der stadig var mad nok i borgen og opgav derfor sit foretagende.

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.