Den udgravede jernaldergrav på toppen af de nordvendte morænebakker vest for Hem syner ikke af meget i landskabet. Modsat sten- og bronzealderens iøjnefaldende gravhøje er den stensatte grav anlagt under flad mark, hvor den var skjult for det menneskelige øje. Sådanne grave opdages derfor mere eller mindre tilfældigt.

Fra bakketoppen ved graven er der en flot udsigt over det omliggende landskab (1) - særligt området mod nord ved Hem Skov, og nærområdet omkring højen henligger næsten som i bronze- og jernalderen med et lysåbent og nu ikke længere opdyrket overdrevslandskab. De mange gravhøje i området, hvoraf den store Møgelhøj og en unavngiven nabohøj kun ligger ca. 200 m. sydsydøst for jernaldergraven, vidner om bebyggelse og aktivitet i området over en lang periode i oldtiden.
Graven (2) blev udgravet af Nationalmuseet i 1948. Den er en såkaldt stenkistegrav fra ældre romersk jernalder (0 - 200 e.Kr.) som har store ligheder med gravene fra samme tid i det nordjyske område. Gravformen er en såkaldt jordfæstegrav uden dækkende høj dvs. en typisk mandslang grav beregnet for ét lig som vi også kender det fra stenalderen og den ældre bronzealders grave. I romersk jernalder optræder jordfæstegraven igen efter næsten 1.000 års fravær gennem yngre bronzealder (1.000 - 500 f. Kr.) og den tidlige, såkaldte førromerske jernalder (500 f. Kr. - år 0), hvor begravelser med ligbrænding i mange forskellige afskygninger var næsten enerådende.

Den stensatte gravkiste er som sagt anlagt under flad mark, og i dag kan man se ned i graven indenfor den lille indhegning på stedet. Gravkisten er ca. 2,3 m. lang og klassisk orienteret øst - vest og af noget oval form indtil 1,4 m bredde og ca. 1,1 m dyb.
Der ligger endnu 2 af de oprindeligt 3 dæksten (3) over graven. Gennem hullet ved den manglende dæksten kan gravens stenopbygning (4) i tre skifter tydeligt ses. Rester af den 3. dæksten ses over den sydlige stenvæg midt for graven.

På grund af dårlige bevaringsforhold for både metal og knogler fandt man intet skelet eller jerngenstande i graven under udgravningen, og det kan derfor ej heller afgøres, om graven er en mands- eller en kvindegrav. Fund af lerkarskår fra et stort fad og et lille bæger daterer dog graven entydigt til romersk jernalder. I det midtjyske område findes der på denne tid en anden speciel gravform - den såkaldte lerkargrav - som også er en jordfæstegrav. Heri blev den afdøde medgivet meget rige gravgaver i form af næsten fuldstændige sæt af husgeråd, fade og krukker i tidens smukt udførte keramik.

Når du står ved den indhegnede grav er det også muligt at se endnu et oldtidsminde. Ca. 60 m. nord for graven - i den nordlige ende af græsmarken lige vest for det nord - syd gående læhegn vest for graven, ligger en ganske lav høj (5). I midten af højen ses toppen af en stor sten, så måske rummer denne ikke undersøgte høj en tilsvarende grav.