Brusgård Voldsted

1: Oversigt over Brusgård voldsted set fra ydersiden af voldgraven mod sydvest.Klik på billedet for stor udgave.

2: Plantegning over Brusgård voldsted omkring 1785.Klik på billedet for stor udgave.

3: Nutidens romantiske træbro over den nordre voldgrav.Klik på billedet for stor udgave.

4: Oversigt over borgbanken set fra nord. Klik på billedet for stor udgave.

5: Østlige voldgrav set fra nord. Klik på billedet for stor udgave.

6: Adgangsbroen til voldbanken set fra nord. Klik på billedet for stor udgave.

7: Alle langs ydersiden af vestlige voldgrav set fra nord. Klik på billedet for stor udgave.

8: Østlige voldgrav set fra syd. Klik på billedet for stor udgave.

9: Bygningen fra den tidligere vandmølle sydvest for voldstedet ligger der stadig. Klik på billedet for stor udgave.

Brusgård Voldsted

I haven ved den gamle herregård Brusgård syd for Randers ses stadig det gamle voldsted, hvorpå herregården ifølge skriftlige kilder blev grundlagt i 1393. Selvom voldstedet ikke er offentligt tilgængeligt, ses det tydeligt fra hjørnet af driftsbygningen lige syd for parkeringspladsen, hvor Randers Kommune har opstillet en informationstavle.

Brusgård fungerer i dag som hjemsted for Den Skandinaviske Designhøjskole og Randers Kommunes produktionsskole ”Mimers Brønd” med tilhørende ca. 135 hektar stort landbrug. Brusgård rummer også Danmarks Center for vildlaks, som gennem opdræt og udsætninger i de seneste årtier har bidraget kraftigt til bevarelse af den oprindelige laksestamme i Gudenå-systemet.

Voldstedet har næppe haft nogen større forsvarsmæssig betydning og skal nok mest ses som et resultat af middelalderens byggestil på de såkaldte herregårdspladser. På arealet nord for hovedbygningen på voldstedet lå herregårdens driftsbygninger – ligesom i dag.

Den rektangulære ca. 50 x 44 meter store voldbanke omkranses af en 13 meter bred voldgrav og på ydersiden af denne ses mod øst, syd og vest spor efter en ydervold, som sikkert består af de opgravede jordmasser fra voldgraven.

I renæssancen (1540-1650) ejedes Brusgård af Viffert-slægten. Niels Jonsen Viffert opførte i 1590-94 en grundmuret bygning i to etager på voldstedet, hvoraf sydfløjen havde to runde tårne og et trappetårn. Denne bygning blev i 1801 erstattet af en bygning i bindingsværk, som i 1889 blev ombygget til den nuværende hovedbygning lige nord for voldstedet.

Hvad der gennem tiden har stået af bygninger på voldstedet, kan kun afgøres gennem arkæologiske undersøgelser. Udover de skriftlige kilder, begrænser vores viden om stedet sig til fund af rester af 2 – 3 træbroer samt en stenbro i den nordre voldgrav under en oprensning af voldgraven i 1991. Ved hjælp af træpælenes årringsmønstre – såkaldt dendrokronologi - er broerne blevet dateret til hhv. 1650 og 1718. Endvidere har en mindre prøvegravning på voldstedets NØ-hjørne identificeret et nu tildækket fundament af kampesten med murrester.

Omgivelserne har givetvis været afgørende for grundlæggelsen af herregården på dette sted. Langs Brusgård Bæk var frugtbare enge, skove og god landbrugsjord. Ved bækken lige sydvest for voldstedet anlagdes også gårdens mølle med tilhørende, nu sløjfet mølledam.

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.