Bjørnkær Voldsted ved Hou.

1: Højdekoteplan over Bjørnkær Voldsted med de to borgbanker og omgivende voldgrave mv. (efter J. Koch 1999)

2: Oversigt over Bjørnkær voldsted set fra nordvest. Et af de største voldsteder i Århus amt.

3: Fåregræsning sikrer vold- stedets synlighed og en stabil bevoksning på voldstedet. Her østbanken set fra sydøst.

4: Stien fra P.-pladsen fører frem til hegnet i voldstedets nordside hvor der også er opsat et informationsskilt.

5: Nationalmuseets gamle informationsskilt på den vestlige borgbanke.

6: Voldstedets to banker set fra nordøst. I forgrunden østbanken og bagved denne den store vestbanke.

7: Den udgravede kælderruin set fra nordøst.

8: Naturstenene i kælderen - her set fra sydøst - danner et solidt fundament for tårnet som engang stod over kælderen.

9: Brønden med de rige keramik- fund i kælderens nordøsthjørne. Her set fra sydvest.

10: Nordsiden af vestbanken med den enkelte voldgrav set fra nordvest.

11: Toppen af vestbanken hvor der er fundet en stenbrolagt gårdsplads er stadig relativ flad. Her set fra vest.

12: Nutidens adgangsbro over den vestlige voldgrav ligger tæt på den oprindelige vindebro som gav adgang til borgen.

 

Det middelalderlige voldsted Bjørnkær (1) i sydøstenden af Vandmose Skov ca. 2 km vest for Hov, er et af de største og bedst bevarede voldsteder i Århus Amt. I dag dækkes voldstedet af store løvtræer, og takket være et stort plejearbejde (2) og afgræsning med får fremstår voldstedet meget illustrativt og idyllisk - og der er offentlig adgang (3) via en sti fra parkeringspladsen ved skovvejen.


Som det også fremgår af den ældre metalstøbte informationstavle (4) Nationalmuseet opsatte på stedet efter udgravningerne i 1930, består voldstedet af 2 næsten firkantede borgbanker, som adskilles af en ca. 5 m bred vandfyldt grav. Den østlige borgbanke omgives til tre sider - mod nord, øst og syd - af en dobbelt vold og voldgrav, hvorimod den vestlige borgbanke kun omgives af en enkelt vold og voldgrav.

Borgen menes at være opført engang i 1200-tallet, hvor ufred herskede i Danmark (se f.eks. Skanderborg Slot). Udgravningerne indikerede, at borgen blev indtaget og ødelagt engang i 1300-årene, hvorefter den blev genopbygget. I de fredeligere tider efter 1300-årene mistede borgen sin funktion, og da har den sikkert fået lov at forfalde.

De skriftlige kilder beretter intet om borgens tidlige historie. Først i 1427 anføres det, at enken efter Niels Kalf overgav gården til bispen i Århus. Sidste gang Bjørnkær nævnes er i 1509, hvorefter stedet underlægges gården Porsborg, som menes at være forløberen for det nuværende Gersdorfflund kun 700 m sydøst for Bjørnkær Voldsted.

Østbanken (5) er den mindste, og omtrent midt på denne banke ses resterne fra en kælder, som har ligget under et teglopbygget tårn af ukendt størrelse. Kælderen (6) er opbygget i natursten og med en vestvendt døråbning, hvor også teglsten ses. I syd- og nordmuren (7) er der iagttaget spor efter vinduer, og i gulvets nordøstre hjørne ses en stensat, 2 m dyb brønd (8), som forsynede borgen med vand. Vandforsyningen var især vigtig under eventuel belejring af borgen, som i middelalderen kunne være meget langvarig.
Brønde er meget interessante under arkæologiske udgravninger, da de som regel indeholder henkastede ting. Bjørnkær-brønden var ingen undtagelse. Den var fyldt af keramik med ejendommelige former. Tragte, fade kar og pander fra brønden tolkes som destillationsudstyr eller udstyr til brug for alkymistiske forsøg. Hvis det har været brugt til destillation, repræsenterer fundet det ældste udstyr til brændevinsfremstilling, som kendes i Danmark. I skriftlige kilder nævnes dansk brændevin ellers først i 1555. Fundene fra Bjørnkær er udstillet på Odder Museum.

Østbanken (9) menes at have været omsluttet af en ringmur opbygget af kampesten, som når vindebroen til vestbanken var oppe, fuldstændigt forseglede borgbanken.
På vestbanken har der ligget en række beboelseshuse og stalde omkring en stenbrolagt gårdsplads (10). Denne banke var også forbundet til landet mod vest af en bro (11), hvoraf adgang til borgen fandt sted.
I dag er voldbankernes sider ud mod voldgravene afrundede og sikkert en del sammenskredne. Da borgen var i brug, har borgbankernes sider givetvis været betydeligt stejlere, ligesom vandstanden i voldgravene har været en del højere. Voldstedet ligger strategisk godt i et generelt sumpet område, som hindrede fjenders fremkomst, og som sikrede at færdsel til og fra borgen kunne kontrolleres.

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.